Presse- og kommunikationsrådgiver samt journalist med forretningsforståelse, interesse for bæredygtighed, omstilling og startups – og alt derimellem.
Find mig på LinkedIn her.
Om mig
Jeg er bosat i København, hvor jeg i dag arbejder som journalist. I mere end 10 år har jeg arbejdet med kommunikation og presserådgivning – både fra bureausiden, hos virksomheder og som selvstændig. Jeg er oprindeligt uddannet cand.merc.(kom.) fra CBS, men har efteruddannet mig til journalist, fordi jeg ville prøve kræfter med at skrive historierne selv.
Som både presse- og kommunikationsrådgiver samt journalist har jeg solid forståelse for medielogik, strategiske kommunikationsindsatser, hvad der skal til for at ramme en aktuel dagsorden og hvordan man giver en historie perspektiv. Min erfaring som presserådgiver er en styrke, der hjælper mig til at se sager fra flere vinkler og stille de rigtige spørgsmål.
Erhvervsjournalist
Jeg er uddannet journalist fra Lunds Universitet i Malmø. Jeg brænder særligt for erhvervsjournalistik, historier med fokus på bæredygtighed og omstilling samt startup-scenen. Jeg arbejder i dag som journalist på Dagbladet Børsen og skriver for bl.a. Børsen Byggeri, Børsen Tech og Børsen Logistik.
Copywriting
Som freelance copywriter har jeg tidligere hjulpet virksomheder med at udkomme med historier på platforme som hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier, kataloger og annoncer.
Public Relations
Jeg har tidligere arbejdet som freelance presse- og kommunikationsrådgiver, hvor jeg har hjulpet virksomheder med at fortælle historier – i owned og earned media. Jeg oplever, at gode historier findes mange steder. Det handler om at finde dem, formulere klare budskaber og sende dem ud at leve med den rette strategi. I dag har jeg lagt den del på hylden, mens jeg fokuserer på mit journalistiske arbejde.
Projektledelse
Idégenerering, projektstyring og opfølgning. Jeg har erfaring med at brainstorme, planlægge og køre projekter i mål. Jeg er en erfaren projektleder, og har drevet store projekter og presseindsatster for større og mindre danske virksomheder, men fokuserer i dag på mit arbejde som journalist.
Rådgivning
Som freelance presse- og kommunikationsrådgiver har jeg tidligere rådgivet virksomheder i hvad, hvor og hvordan de skal kommunikere for at opnå deres mål. Det er altid funderet i, hvad der skaber værdi for den enkelte virksomhed og for virksomhedens strategiske retning. Den del er også noget, jeg i dag har sat på pause til fordel for journalistikken.